Et træ vokser ikke i en lige linje. Det bøjer sig efter vinden, strækker sig efter lyset og lægger et nyt lag ved hver årstid. Under overfladen ligger beviset i årer, der bølger, snor sig og aldrig gentager sig selv. Ingen to stykker træ er ens, uanset hvor tæt de har stået på hinanden i skoven.

Botanikere kalder det xylem, de rørformede celler, der leder vand fra rod til krone. Det er de samme celler, der skaber den tegning, vi kalder årer, når træet senere skæres og høvles. Det, vi ser som skønhed, er i virkeligheden en tegning af, hvordan træet holdt sig i live.

Når vi vælger råt træ til et Venci møbel, vælger vi at lade den tegning stå. Vi maler ikke den ujævnhed væk, og vi retoucherer ikke naturen til at ligne noget mere ensartet. Overfladen får lov at fortælle, hvor materialet kommer fra.

Det gør hvert møbel til et unika, længe før vi selv har rørt det. Naturen tegnede det først.