En bordplade, der er ældre end huset

Marmor bliver til, når kalksten under jorden udsættes for enormt tryk og varme over millioner af år, og krystallerne i stenen smelter sammen på ny. Det er en proces, der stadig foregår dybt under jordoverfladen, mens vi taler sammen. Når du sætter en hånd på en bordplade i marmor, rører du ved noget, der var undervejs, længe før mennesket fandtes.

Granit er dannet på en anden måde, som størknet magma dybt inde i jordskorpen, og det gør stenen hårdere og tættere. Det er også derfor, granit klarer sig bedre i et køkken, hvor der skæres, stilles varme gryder og spildes væske hver dag.

Hvorfor de to sten opfører sig forskelligt

Ingen af delene betyder, at den ene sten er bedre end den anden. Det betyder, at valget skal passe til, hvad bordpladen skal bruges til. En kogeø, der bruges hver dag til at skære og stille varmt service, er ofte bedre tjent med granit. En bordplade, der mest skal ses og røres, kan sagtens bære marmorets blødere, mere levende tegning.

Marmor i København

Marmor er ikke fremmed for danske bygninger. Marmorkirken i København, officielt Frederikskirken, fik i 1700 tallet leveret sten fra Norge til sin facade, fordi den norske marmor var tættest på, hvad man dengang havde adgang til i Norden. Det er stadig sådan i dag, ægte marmor til et dansk hjem rejser typisk langt, fra Italien, Portugal eller Sydamerika, før det når et køkken i København.

Sådan holder du en bordplade i sten

Granit kan tørres af med almindelig rengøring og tåler det meste, men bør forsegles med jævne mellemrum, så den ikke optager væske. Marmor bør aldrig rengøres med sure midler, heller ikke citronbaseret sæbe, og spild af vin, saft eller eddike bør tørres op med det samme. Begge dele bør have et jævnligt lag forsegling, som en beskyttende hud, der holder stenen tæt.

Til gengæld belønner sten den, der passer på den. Hvor et laminatbord ser slidt ud efter få år, får en bordplade i ægte sten kun mere karakter med tiden.